Seniortrænere

Igen for denne sæson har vi indgået aftale med Mikkel Assing, som træner for vores bedste seniorspillere.

Mikkel har været træner for Gribskov Badminton seniorafdelingen siden 2017. Mikkel kommer oprindeligt fra Ry og inden han tog springet til Sjælland, var han fuldtidstræner med stor succes i Viby ved Århus. Derudover har han været træner på både Ikast Sports Star College, samt Ikast og Rønde Idrætsefterskole. Desuden benyttes han flittigt som underviser på diverse trænerkurser, når der skal uddannes nye trænere. Mikkel er også cheftræner for Værløse Ungdom og ung-senior, samt assisterende træner for seniorspillerne i Værløse.

Foruden Mikkel Assing, så har vi indgået en aftale med forskellige seniorspillere i Værløse, som vil støtte seniortræningen når Mikkel ikke har muligheden for at deltage.

Der er en super trænerkapacitet i Mikkel og de unge seniorspillere fra Værløse, hvor der er garanteret et højt teknisk niveau tilsat et dejlig humoristisk samt motiverende humør. Alle træninger er sjove i deres selskab.